image:logo
 
Fyn er fin

Løgismosestrand Camping ligger mellem de to smukt beliggende købsstæder Assens og Fåborg med en afstand af 18 km. til hver.


Assens er en lille hyggelig købsstad med mange seværdigheder. Assens ligger direkte til en lille havn med masser af atmosfære. Til de større indkøb er Assens også byen, den har mange specialbutikker samt små fortovscafeer.


Fåborg er ligeledes en lille hyggelig by, hvor man har bevaret de traditionelle byhuse samt smalle gader og stræder.

Fåborg er byen, hvor man kan forene indkøb og hygge. Fåborg er også en havneby, hvorfra der er direkte forbindelser til Lyø, Avernakø og Ærø.


Løgismosestrand Camping ligger ca. 35 km. fra Egeskov slot, hvor man kan opleve et rigtigt slotsmuseum, legeland, veteranmuseum, blomsterhaver samt verdens måske største labyrint.


Den Fynske hovedstad Odense ligger i en afstand af 35 km. hvor man bl.a. kan besøge Danmarks største indendørs indkøbscenter Rosengårdscentret, samt et væld af museer.

Odense er ligeledes H.C. Andersen fødeby, her kan børnene opleve eventyr i det nye børnekulturhus Fyrtøjet tæt på H.C. Andersens hus.

Odense kan også byde på en dejlig dag i Zoo i det dejlige område langs Odense Å. Bymidten i Odense er Fyns største indkøbsområde her kan man handle, spise lækker mad, samt nyde den hyggelige atmosfære.

I Informationen er vi altid behjælpelig med at finde lige netop de seværdigheder/attraktioner I ønsker.



 


 
 
pageimg/page__345_0.jpg



text on/off
Bookmark and Share